SMYKKER MED KANT OG PERSONLIGHED

ZARGE's vision er at skabe smykker, der skiller sig ud fra mængden, og som kan fuldende ethvert look. Smykker, der kan modstå tidens tand, og som ikke går af mode igen efter 6 måneder. Smykker, der giver kant og hjælper dig til at skabe dit unikke, personlige udtryk. Derfor er smykkerne designet og produceret til at holde i mange år, og de er derfor perfekte til den kvalitetsbevidste og modige type, der mener, at ethvert outfit er et statement.


NÅR DET IKKE FINDES, MÅ MAN JO LAVE DET SELV

I dag er ZARGE et veletableret luksusbrand med mange glade kunder, men historien bag ZARGE begyndte i 2021 som en vision skabt af to iværksættere, Tobias Errboe og Benjamin Mann-Nakel. De stod begge over for udfordringen med at finde eksklusive accessories til mænd, der kombinerede stil, kvalitet og overkommelige priser. De blev også klar over, hvor svært det var at finde ringe, der passede perfekt, især når standardstørrelser varierede meget fra brand til brand. 

I begyndelsen af 2022 gik Benjamin og Tobias hver til sit, og Tobias tog fuldt ansvar for ZARGE. Imidlertid havde Tobias mange andre forretningsengagementer og besluttede sig for at lukke Zarge-webshoppen ned den 17. maj 2022. Men i begyndelsen af august 2022, stødte Kamil og Cathrine tilfældigt på Tobias i et træningscenter på Amager, hvor de indledte en samtale omkring ZARGE. Tobias delte historien om bruddet med Benjamin og sin beslutning om at overtage ZARGE, men han ønskede ikke at drive det halvhjertet, givet hans mange andre forpligtelser.

Kamil, en serieiværksætter og en langvarig beundrer af Zarge-brandet, følte at det ville være en skam at lade dette unikke brand forsvinde. Uden længere overvejelser besluttede han at tage kontakt til Tobias og undersøge, om han var villig til at overdrage brandet. Han spurgte derfor Tobias, om han ville sælge det, og det accepterede Tobias. Kamil og Cathrine tog det modige skridt om at erhverve ZARGE og fortsætte med at udvikle dets vision. For dem var det indlysende, at ZARGE var alt for eksklusivt og unikt til at forsvinde i glemslen. Derfor begav de sig ud på en ny og spændende rejse med at skabe kvalitetssmykker til modebevidste mennesker med sans for stil.

De udfordringer som Tobias & Benjamin tog sig for at løse,
 fortsatte Kamil og Cathrine videre på den rejse, de havde startet. Når du handler hos ZARGE kan du derfor altid forvente at:

  • Alle ringe er lavet i 925 Sterling Silver og i topkvalitet, så de aldrig mister deres shine eller bliver misfarvede
  • Alle halskæder er lavet i bedste kvalitet af 316L Stainless Steel, som sikrer dig, at du kan bruge dem hver eneste dag, uden de mister shine, bliver misfarvede eller ruster
  • Alle ringe er justerbare, så der er ingen problemer med at finde den rette størrelse
  • Vores designs er inspirerede af oldtidssymboler, der giver vores tidsløse designs kant

ZARGE webshoppen genopstod den 1. september 2022 og har siden da fungeret som en luksus webshop for smykkeentusiaster. I år tog Kamil og Cathrine et dristigt skridt ved at etablere et eksklusivt showroom og butik på den prestigefyldte adresse Store Kongensgade. ZARGE har nu nået et endnu højere niveau af eksklusivitet og forbliver et permanent symbol på raffineret stil og udsøgt kvalitet. Træd ind i ZARGE´s verden af sofistikeret elegance og luksus.

TANKERNE BAG DESIGNET

Smykkerne fra ZARGE er designet ud fra den tanke, at alle skal kunne bruge dem. Smykkerne har generelt et maskulint look, men det betyder heldigvis ikke, at alle slags mennesker ikke kan gå med dem og bruge dem til at fuldende deres look. 

Du vil opleve, at de er meget inspirerede af oldtidssymboler. De bruges for at fortælle en historie med hvert et smykke. Derudover har smykkerne latinske navne, der relaterer sig til motivet, men som også gerne skulle give en følelse af, at det er noget særligt, du tager på fingrene eller om halsen. 

Vores mission er at skabe smykker, der fuldender ethvert outfit. Så hvis du er gået all out på farver og prints, ønsker du måske at tage nogle minimalistiske smykker på - men hvis du kører en skarp, basic stil, er det måske vores mere rustikke og kantede smykker, der vil passe bedst til. Det er under alle omstændigheder 100% dig, der bestemmer, hvordan du vil udtrykke dig!


VI VIL VÆRE EN DEL AF EN NY KULTUR

Fra dag ét har ZARGE haft et klart fokus på ikke at være en del af køb-og-smid-væk-kulturen. Hvis vi skal være en del af modebranchen, skal det være på en måde, vi kan stå inde for. 

Derfor er alle ZARGE’s smykker designet i Danmark, og alle vores producenter er gennemtjekket for at sikre ordnede forhold. Vores materialer er af højeste kvalitet, så de kan holde i mange år. 

Vi arbejder i øjeblikket på at finde bionedbrydelig emballage, og vi donerer en del af vores overskud til organisationer, der støtter FNs bæredygtighedsmål. Derudover er det vores drøm at kunne fremstille smykkerne i genbrugsmaterialer - og den drøm arbejder vi hårdt på at få til at gå i opfyldelse.